Operahuset i Sydney – en perle

Der er vist ingen danskere, der ikke kender den berømte silhuet af operahuset i Sydney i Australien. Vi er nemlig stolte af arkitekten bag det enestående bygningsværk, der er at finde på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Operahuset i Sydney blev påbegyndt for godt 60 år siden, nemlig i 1959, men en meget kompliceret byggeproces og mange trakasserier gjorde, at det først kunne indvies i 1973, efter at Jørn Utzon i vrede havde forladt byggeriet i 1966. Så man kan sige, at huset opstod efter en lang og svær fødsel, men i dag er det et bygningsværk, der beundres af kulturelt interesserede kloden rundt.

Operahuset er en bygning med ganske særlige dimensioner og en imponerende udsmykning. Taget er er udformet med inspiration fra en konkylie, eller fra et sejlskibs sejl, og det er beklædt med mere end en million hvide, glaserede fliser, der i modsætning til de fleste af de andre materialer, der er benyttet ved opførelsen, ikke er fremstillet i Australien. De er hentet fra Sverige. Det var ikke mindst tagkonstruktionen, der voldte problemer, fordi formen og størrelsen kræver, at man går til kanten af det mulige rent byggeteknisk.

Selve huset er voldsomt – det rummer fem teatersale, en koncertsal, der kan rumme flere end 2.600 mennesker og yderligere en koncertsal. I alt er der mere end 100 rum, som ud over salene til koncerter og operaer også rummer administration, butikker og souvenirshops, barer og ikke mindre end fire restauranter.

En særlig feature er det store orgel, der regnes for verdens største med mekanisk funktion. Der er ikke mindre end 131 orgelpiber og 10.154 registre, så der er ikke noget orgelværk, dere ikke kan opføres her.

Ideen til operahuset opstod allerede i 1940’erne, efter 2. Verdenskrig, og den danske arkitekt Jørn Utzon vandt projektet efter en stor konkurrence, hvorefter byggeriet kunne begynde i 1959.

picorama