De fleste turister, der besøger det nordlige Indien, kommer omkring Taj Mahal, der med rette opfattes som et af verdens mest vidunderlige bygningsværker – noget, som i 1983 medførte, at bygningen blev optaget på FN-organisationen UNESCOs særlige liste over Verdens Kulturarv.
Taj Mahal er egentlig et mausoleum – bygget i årene 1632-1653 af Shah Jahan til hans hustru Mumtal Mahal, der som så mange andre kvinder dengang døde i barselssengen. Det har været stor kærlighed, for det enestående mausoleum blev et imponerende bygningsværk, som krævede 20.000 arbejdere og en styrke på mere end 1.000 elefanter, som slæbte
den smukke, hvide marmor fra bruddene til byggepladsen.
Bygningen er omkranset af fire minareter, der alle er bygget, så de hælder væk fra den centrale bygning, der rummer gravmælet. Skulle der opstå jordskælv, ville de således vælte udad og ikke ind over bygningen. Minareterne sender tankerne i retning af en moske, men der er ikke tale om en sådan. Der er til gengæld bygget en moske til venstre for Taj Mahal, og til højre en nøjagtig kopi af denne. Denne bygning bruges ikke som moske, fordi den ligger forkert i forhold til den hellige by Mekka.