Blenheim Palace – et ukongeligt palads

Normalt må en bygning ikke kaldes et palads, med mindre det er sæde for en konge eller en kongelig person, eller tidligere har været sæde for en biskop. Men som det eneste slot i England uden for kongefamiliens eje har Blenheim Palace status som palads – og det kan man godt forstå, når man ser det enorme bygningsværk rejse sig i horisonten.

Blenheim Palace ligger lige uden for den gamle engelske universitetsby Oxford, nær den arketypiske landsby Woodstock. Paladset er sæde for hertugen af Marlborough, og det er stadig hovedsæde for hans hertugdømme. Som så mange andre engelske herresæder har også Blenheim Palace i begyndelsen af det 20. århundrede været igennem en økonomiske krise, der nær havde kostet det livet, men den daværende hertugs ægteskab med en rig amerikansk ungmø reddede også i dette tilfælde stedet fra ruin. Sådan som det var tilfældet for mange herresæder, og hvor man fandt ud af at gifte sig med amerikanske rigmandsdøtre, der på den måde kunne få en social rolle, de måske ellers ville have svært ved at opnå hjemme i USA.

Blenheim Palace er udtryk for en stilart, som kun fik et kort liv, nemlig den engelske barok. Arkitekten bag var Sir John Vanbrugh, og slottet blev opført som en gave til den 1. hertug af Marlborough, John Churchill. Der opstod ballade i forbindelse med denne overmåde store gave, som man måske næsten kan forestille sig, og hertugen faldt i unåde – og den stakkels arkitekt fik spoleret sit gode ry og rygte.

Blenheim Palace huser i dag stadig Churchill-familien, og den berømte Winston Churchill, som bragte Storbritannien gennem 2. Verdenskrig, er født på slottet. Værelset, hvor han blev født, kan stadig ses, hvis man som turist besøger slottet.

picorama