Få arkitekter i Danmark har taget så markant et karrierespring som Nicolai Eigtved. Han begyndte som ydmyg gartnerlærlig og endte som hofbygmester, og vejen til den fornemme posotion gik da også over gartnererhvervet, idet han i årene omkring 1720 blev gartner ved Frederiksberg Slotshave og dermed rykkede tættere ind mod de kongelige kredse.

Nicolai Eigtved blev født i 1701 på en gård under det sjællandske gods Skjoldenæsholm, og navnet tog han efter, hvad vi i dag mener er hans fødegård, nemlig en gård ved navn Eigtved.

Efter at have slået sine folder som gartner ved Frederiksberg Slotshave fik han i 1722 mulighed for at rejse til udlandet, og han bevægede sig fra gartnererhvervet til en stilling som løjtnant i hæren, hvor han mødte den daværende udenrigsminister Løvenørn. Og derfra lå vejen åben mod arkitektkarrieren, idet Løvenørn anbefalede ham til kongen som mulig arkitekt.

Han fik midler til en dannelsesrejse, hvor han blandt andet studerede italiensk arkitektur, og da han kom hjem, blev han hofbygmester, men havde også titler som bygningsinspektør og oberst. Han medvirkede ved bygningen af Christiansborg Slot sammen med Laurids de Thurah og har tegnet mange af palæerne i Frederiksstaden i København. Han ombyggede også mange slotte, for eksempel Fredensborg slot og Bregentved og leverede tegninger til palæerne på Amalienborg.

2020-09-09