Sir Christopher Wren er kendt af de fleste danskere, som har besøgt London og er kravlet en tur op i kuplen over den berømte kirke St. Paul’s Cathedral, som den dag i dag står som et af Londons flotteste og mest markante bygningsværker. Men det er ikke den eneste bygning, denne engelske arkitekt er kendt for. Han var en vigtig arkitekt i forbindelse med genopbygningen af London efter den store brand, der hærgede byen i 1666, og mange kan ses også i dag.
Christopher Wren blev født i 1632, og han døde i 1732 og nåede dermed en for den tid ganske betragtelig alder. Han kom til verden i Wiltshire, hvor hans far var domprovst, og han mødte allerede i sine drengeår prins Charles, som blev konge og sidenhen ansatte Christopher Wren som arkitekt.
Christopher Wrens første storværk var Sheldonian Theatre i Oxford, som stadig kan ses, og flere bygninger ved universiteterne i såvel Cambridge som Oxford er tegnet af Christopher Wren.
Mange bygninger i London bærer hans signatur
I London har han stået for adskillige bygningsværker ud over den berømte St. Paul’s Cathedral, som han søgte inspiration til i Peterskirken i Vatikanstaten i Rom. Blandt bygningsværkerne er Chelsea Hospital og Marlborough House, Royal Greenwich Observatory og Greenwich Hospital.
Et særligt byg
ningsværk er Monument to the Great Fire, som sætter et minde over den store brand i 1666. Bygningsværket er udformet som en stor dorisk søjle. Der er en udsigtsplatform nær toppen af søjlen, som krones af en stor urne. Søjlen kan samlet set minde lidt om en ildlue og sætter på den måde også tankerne i gang.
Christopher Wren har inspireret til mange andre bygningsværker, blandt andet det verdensberømte Blenheim Palace uden for Oxford. Han har ikke været arkitekt på dette, men inspirerede paladsets arkitekt John Vanbrugh.
Christpoher Wren blev slået til ridder af kongen i 1673 og kunne derefter kalde sig Sir Christopher Wren. Han havde en meget alsidig karriere, som ikke alene omfattede arkitektur. Han underviste således i astronomi fra 1657 ved Gresham Collega, og han blev professor i samme fag ved universitetet i Oxford i 1661 og forblev i dette hverv indtil sin afsked i 1673. På mange måder var han et renæssancemenneske i den forstand, at han beherskede flere discipliner, og selv Newton, der ellers ikke gav sig af med at sende ret megen ros i retning af andre mennesker, fremhævede, at Sir Christopher Wren var en stor videnskabsmand. Christopher Wren var på mange måder med til at fremme videnskaberne og var med til at stifte Royal Society, som han i en peride også var formand for. Wren var også medlem af det engelske parlament i to perioder – fra 1685 til 1688 og igen fra 1702 til 1705.